HøngCrewCon
Intro:
HøngCrewCon er en weekend vi flår ud af kalenderen for at spille en masse rollespil (ikke Live) og andre spil sammen med en masse andre spændende mennesker.

Rollespil foregår ved, at man er en gruppe på omkring 5 personer, hvoraf én er GameMaster (nogle gange også kalder DungeonMaster eller Spilleleder).
Spillerne har hver en karakter, de skal spille i en fiktiv verden, som foregår oppe i hovederne på deltagerne. Det er GameMasterens ansvar, at sørge for at alle har nogenlunde den samme fiktive verden i hovedet.
Spillernes karakterer er som regel nedskrevet på et eller flere stykker papir, hvorpå man blandt andet kan aflæse deres styrke, intelligens, hurtighed, evner og lignende.
Spillerne har kun ansvaret for at styre deres egen karakter. GameMasteren styrer alt andet i den fiktive verden, og fortæller spillerne hvad alt hvad deres sanser registrerer, hvis det relevant.

Til gamers weekend er der 5 sektioner, hvor der i hver af dem, er mulighed for at deltage i et eller flere spil. Dette kan ud over rollespil også være brætspil, kortspil og hvad folk ellers har med.
Vi finder ud af hvad folk gerne vil, før hver sektion går i gang. Dette er muligt, da vi normalt ikke er særlig mange. Skulle der ske det uforudsigelige, at der er rigtig mange, som tilmelder sig, så sætter vi os ned inden, og finder en anden løsning.
Et kort eksempel på et uddrag fra en rollespilssektion:
GameMaster: I træder ind i et mørk rum under slottets sydlige tårn. I bliver mødt af en fugtig luft, og der lugter fælt af afføring.
Peter: Jeg kaster en FireBall ind i rummet!
De andre spillere: Neeej! For helvede Peter
GameMaster: Ok. Peter, hvor meget skade?
Peter ruller nogle terninger, som viser hvor meget skade hans FireBall giver.
Peter: Min FireBall giver 17 i skade til alle den rammer!
Peter smiler i hele hovedet imens resten af spillerne sidder og ryster på deres hoveder
GameMaster: Ja... Mikkel, eftersom du gik først ind i rummet, så rammer eksplotionen fra Peters FireBall også dig, så du skal lige lave et Reflex Save
Mikkel: For helvede Peter...
Mikkel ruller en terning for at se om han klarer sit Reflex Save
Mikkel: Jeg klarer lige
GameMaster: Så tager du kun 9 i skade
Mikkel: Nas... Der røg lige halvdelen af de hitpoints jeg havde tilbage.. tak Peter
Peter smiler ikke så meget mere.
GameMaster: Da Peters FireBall fløj ind i rummet og eksploderede, nåede i lige at se fire personer lænket til væggene, en enkelt af dem nåede at skrige kort, inden Peters FireBall brændte ham op. Nu lugter der af brændt afføring og brændt menneske. Peters FireBall satte dog ild til flere ting, så nu er der ild, og dermed også lys, i rummet.
Alle andre spillere end Peter: For helvede Peter!
Peter: Hvad? Nu er der da lys


Hvad skal der ske?
Til HøngCrewCon’08 v2.0 dukker man op med godt humør og eventyrlyst. Under arrangementet, som er delt op i sektioner, beslutte man sig løbende for, hvad man har lyst til i en efterfølgende sektion.

Du kan under menupunktet "-Tidsplan" se hvordan sektionerne er lagt.

Vi har i år ikke fastlagt hvilke scenarier, der skal spilles, men håber i stedet at de folk, som melder sig til at være GameMasters, selv enten vil være med til at vælge nogle scenarier eller selv kommer med et eller flere de gerne vil køre.

Derudover er der også mulighed for at bruge tiden på andre ting. Vi vil så vidt muligt sørge for nogle rigtig gode brætspil, og hvis folk tager Magic-kort, Warhammer-ting, eller andre spilrelaterede elementer med, så kan man også hygge sig med det.
 - Steven Poulsen