Generalforsamling d. 23. feb. 2008
Til mødet var mødt 18 medlemmer.

1. Valg af dirigent
Steven Poulsen blev valgt som dirigent.

2. Beretning fra bestyrelsen
Økonomi
Vi har fået oprettet netbank

Hjemmesiden:
Vi har lavet en mail-liste

Der har desværre ikke været så meget aktivitet på hjemmesiden.

HC’s arrangementer:
Vi har holdt en Gamers Weekend i slutningen af november, hvor der blev afholdt turnering med præmie.

Vi har afholdt et Høng-Crew-Con.

Vi er begyndt at oplyse medlemmer om arrangementer og møder vha. e-mails.

Det blev besluttet, at ikke-medlemmer gerne må være med til Høng-Crewets arrangementer, men at det skal være lidt dyrere for dem.

Noget af det vi har brugt penge på/Udstyr:
Sommerscenariet i 07 var Haeven III, som er det vi har brugt flest penge på i 2007.

Før scenariet byggede vi et Markhus.

I forbindelse med indkøb af materialer til kostumer, vedtog vi at foreningen kun bør bruge penge på kvalitetsmaterialer (f.eks. hør og uld) til kostumer fremover.

Foreningen er ved at have en god del udstyr, og vi har derfor vedtaget, at vi skal mærke det. Foreløbig har vi fået mærket ringbrynjer og stole.

Til årets sommerscenarie fik vi også tegnet abonneret på ”Rollespilleren” (det er udløbet)

Ting der ikke nåede at blive til noget:
Terræn-bord – da bordet var ved at være færdigt, var det blevet for tungt.

Tøjstativ – projektet skiftede hænder et par gange, men er ikke blevet til noget.
Det blev også foreslået, at vi får sat lås på nogle af vores skuffer, eller måske får nogle store nye skuffer.

Merchandises

Noget der kan støtte stængerne i vores pavillontelte.
Kasser af træ til at opbevare teltene i, så det ikke ser så off-game ud.
Kasser til tøj osv., hovedsageligt for at holde det tørt.
Nye skjolde

At vi køber nogle brætspil til dage med dårligt vejr,
Kasser til stof og andre materialer,
Symaskine,
Bogen: Special effekter til Live Rollespil af Janus Vinther.
Juicebrikker i stedet for sodavand.

CTF juniorhold
Udstyr til ét CTF-hold:
2 krigere
1 præst
1mager
Og måske 2 spejdere

Et arrangement for yngre børn, for at få deres interesse før de bliver gamle nok til at starte i ungdomsskolen.

3. Fremlæggelse af regnskab
Vi har dags dato 5906 kr. stående på kontoen, da vi lige har fået 3000 kr. i støtte.

Der var ingen spørgsmål til regnskabet.

4. Indkomne forslag
Steffen har foreslået, at vi skal gøre mere for at få fat i medlemmerne, når vi fx holder arrangementer, ved at sende mails og sms’er rundt.
Peter Jakobsen vil gerne stå for at sende sms’er rundt, så det blev vedtaget. På tilmeldingssedlerne til Høng-Crewet kommer der fremover til at være en rubrik, hvor man kan krydse af, om Peter må bruge mobilnummeret til dette formål. På hjemmeside kan man allerede tilmelde sig en nyhedsmail.

Steffen har foreslået, at vi holder Gamers Weekend og HøngCrewCon to gange hver om året, så vi holder et arrangement hvert kvartal, og at datoerne for disse arrangementer skal fastsættes senest tre mdr. før.
Det blev vedtaget at vi skal holde et arrangement hvert kvartal, og at datoen for et HøngCrewCon skal fastlægges senest tre måneder før. En Gamers Weekend tager ikke så lang tid at planlægge, så der skal datoen senest fastlægges en måned før.

Steffen har foreslået, at vi opbygger vores eget spilbibliotek, som fx kan bruges til Høng-Crew-Con.
Det blev vedtaget, at vi køber nogle spil, og at vi højst vil bruge 1000 kr. på spil i år. Der vil blive lavet en tråd på forummet om, hvilke spil det skal være.

Steffen har foreslået, at vi kunne lave en Vampire kampagne i Høng.
Det er et svært spil med meget læsning på engelsk, og det vil kræve meget forberedelse, så vi har ikke vedtaget, at det skal arrangeres. Hvis man har lyst til at være med til at arrangere en Vampire kampagne (Steffen mener der bør være 2-5 personer til dette), kan man kontakte Steffen eller tage det op på vores forum. Det blev også foreslået at det evt. kunne være en mere simpel udgave, for at få flere med.

Mikkel har foreslået, at vi laver et Junior Squad Team for 8-12årige børn. De skal betale lidt penge for at komme ned på skolen for at lære at sy, lave våben, slås osv.
Vi har ikke vedtaget, at vi laver et sådan arrangement, men hvis man har lyst til at stå for det, kan man jo tage det op på forummet eller med bestyrelsen.

Dennis foreslog, at vi fast tager til enten Holbæk eller Jyderup en gang om måneden.
Det blev vedtaget, at vi tager af sted. Steven vil gerne være den ene kontaktperson og tage af sted med ungdomsskoleholdet, og Dennis vil gerne være den anden kontaktperson for resten af foreningens medlemmer. Vi går efter, at den første tur bliver i April eller Maj.

Rasmus L. foreslog, at vi laver en flier, som vi kan dele ud til folk.
Vi har allerede lavet en flier, men den er ikke delt ud endnu, da vi lige vil være sikre på at ungdomsskoleholdet stadig eksisterer i næste måned.

Peter foreslog at Steven laver en citatfunktion på hjemmesiden.
Steven vil kigge på det.

Det blev foreslået, at vi bliver medlem af Landsforeningen for Levende Rollespil.
Det blev vedtaget.

Hvad gør vi, hvis ungdomsskoleholdet lukkes?
Der vil være en risiko for at vi mister lokalerne, og det vil, som det ser ud nu, ikke være muligt at holde åbent hver lørdag. Det blev derfor vedtaget, at vi da kun vil holde åbent ved arrangementer.


Mads F. foreslog at vi køber nogle kasser til vores kostumer.
Rasmus L. vil høre sin far ad, om han kan skaffe nogle. Derudover opfordrede Mads F. til at vi rydder bedre op efter os hver lørdag.

Jens foreslog, at vi køber noget terræn.
Det blev ikke vedtaget. Til gengæld vil Rasmus L. donere noget terræn til Høng-Crewet.

Der blev opfordret til, at vi reparerer vores udstyr, når vi ikke har bedre ting at tage os til.

5. Fastsættelse af kontingent
Steffen foreslog at kontingentet kan afhænge af alder, men det blev vedtaget, at prisen skal være ens for alle.
I 2007 var kontingentet 200 kr.
Det blev vedtaget at kontingentet for 2008 er 250 kr.


6. Valg af bestyrelse
Stilling Navn
Formand: Steven Gjelstrup Poulsen
Næstformand: Jens Watson
Kasserer: Dennis Sødal Christensen
Sekretær: Josefine Lund Ludvigsen
Bestyrelsesmedlem: Steffen Jørgensen
Fortalt i ændringer har Steven beholdt formandsposten. Dennis er stadig kasserer. Allan Larsen og Frederik Andersen er fratrådt bestyrelsen. Jens Watson er blevet næstformand. Josefine beholdte pladsen som sekretær. Steffen Jørgensen er nu bestyrelsesmedlem.

7. Valg af suppleanter og revisor
Stilling Navn
Suppleant Christian Von Scheye
Suppleant Mads Andersen
Revisor: Merethe Ludvigsen
Mikkel Jakobsen og Rasmus Bjerrum er ikke længere supleanter. Christian Von Scheye er blevet suppleant i stedet for bestyrelsesmedlem, og den anden suppleant er Mads Andersen.

8. Evt.
Steven foreslog at der kun bør holdes bestyrelsesmøde hver anden måned.
Det blev vedtaget.

Næste Gamers Weekend vil blive fra d. 28.-30.3.2008

Næste Høng-Crew-Con bliver i slutningen af maj.

Datoen for det næste bestyrelsesmøde er den 27.4.2008