Forside > Arrangementer
Brugere Log på
Høng-Crewet

Gamers Weekend 45

En weekend dedikeret til Figur-spil/tabletop wargaming/miniature hobby. Kært barn har mange navne :)

Intro:

Intet godt forår uden Gamers Weekend!.

Vi stå for mad, guf, frugt, og drikkelse, således at ingen bliver afbrudt i deres spil, for at skulle proviantere.

Hvad er det?

Gamers Weekend er en hel weekend fokuseret på figurspil.

De seneste par gange er der hovedsageligt blevet spillet Warmachine/Hordes, The 9th Age, Lord of the Rings og Malifaux, men det kommer helt an på deltagerne.

Der er også mulighed for at male figurer og modellere terræn.

Det er ikke et krav, at man har kendskab til reglerne på forhånd. Man må gerne bruge Gamers Weekend til at lære nye spil. Det eneste krav, vi stiller, er at man opfører sig ordentligt og passer meget på hinandens ting.

Hvad skal der ske?

Til Gamers Weekend dukker man op på Slagelsevej 50, 4270 Høng og så er der ellers fri adgang til borde, som man kan spille ved.

Det er helt frit, hvor mange af weekendens timer, man gerne vil deltage. Prisen er den samme uanset.

Medbring figurer og sovegrej. Oftest er en oplader også god at have med.

Tidsplanen er således:

Spil

Her er en lille liste, over de spil vi har/kender, og som vi spiller til Gamers Weekends. Hvis du gerne vil med, men dit favorit figurspil ikke er på listen, så er du velkommen til at deltage, for vi er altid interesseret i at lære flere spil.

Vi har også ofte deltagere, som tager diverse brætspil med

Mad

Der vil kun være ét fast (cirka) tidspunkt for mad, og det er lørdag aften ca. kl. 1900. Resten af maden vil være til at spise på frit ønskede tidspunkter.

Der vil også være købt en masse sodavand, kakao og juice, samt slik, frugt, chips og chokolade. Hvis det går, som vi er vant til, så vil ingen blive skuffede.

Faciliteter

De rum, hvori man kan lægge sig ind og sove, når man trænger til det, er klinkegulve, så det anbefales, at man tager en form for liggeunderlag med, samt en sovepose eller dyne.

Der er adgang til to toiletter, et bad og et køkken. Medbring selv sæbe og håndklæde, hvis du vil i bad. Der er udendørs tørresnor, så håndklædet kan nå at tørre til dagen efter.

Masser af gratis parkeringsplads.

Pris

Det koster 250kr at deltage for Høng-Crewets 2019-medlemmer. For de, som ikke er medlemmer, er prisen 300kr. Dette dækker lokaler, mad, drikkelse, frugt og guf. Prisen er den samme uanset, så ingen rabatter hvis man ikke spiser slik, eller f.eks. ikke er med fredag.

Ud af prisen er de 50kr til at sørge for, at alle bliver og hjælper til med oprydningen. Man får dem tilbage, hvis man deltager i oprydningen søndag eftermiddag.

Lokation

Vi afholder arrangmentet på Slagelsevej 50, 4270 Høng. Det foregår på en gård, som har nogle gode gildesale med toiletter og køkken.

Tilmelding

Senest tilmelding d. 18. marts 2019.

Bemærk: Der er kun plads til de først 20 tilmeldte.

Der er flere måder, du kan tilmelde dig på

1: Via banken/MobilePay

Betale direkte til Stevens bankkonto og send en e-mail til steven@hong-crewet.dk, hvori du skriver, at du gerne vil deltage til Gamers Weekend 45, dit fulde navn og dit telefonnummer. Husk værges telefonnummer, hvis du er under 18 år.

Konto oplysninger:

Bank: Danske Bank
Reg.-nr.: 4406
Konto-nr.: 3515108440
Telefonnummer (og nummeret til MobilePay) 61303596

2: Digitalt

Man kan tilmelde sig Gamers Weekend 45 via NemTilmeld: https://hong-crewet.nemtilmeld.dk/26/

Personlige oplysninger

Uanset hvordan du tilmelder dig, så vil vi gerne have følgende oplysninger

Kontakt

Har du et spørgsmål, som du helst ikke vil dele med andre, så er du velkommen til at sende en mail til Steven på steven@hong-crewet.dk

Du kan også kontakte os via Facebook begivenheden for Gamers Weekend 45.

Billeder

Log på

Forbliv logged på: Log på
Glemt password?
Ny bruger?
Login med Facebook