Forside > Online Forum > Generelt
Brugere Log på
Høng-Crewet

Tusinde tak!

Jacques Dahl

d. 02. mar. 2017 kl. 09:55

Jeg gik for 15 år siden, i skole på Høng Kommuneskole.
Når jeg husker tilbage, synes jeg det har været nogle af de sværeste år i mit liv, trods det kun var knapt 3 år jeg brugte der.
Heldigvis fandt jeg nogle venner, der lige som jeg, havde nogle lidt "off" interesser, ihvertfald hvad gjaldt dén tid. Vi elskede de nørdede ting, dyrkede dem når vi kunne, men det var ikke nemt at være nørd iblandt ikke-nørder dengang.

Heldigvis dukkede der et tilbud op, da vi blev gamle nok.
Fritidsklubber på skolen!
En af disse var lørdagene med Høng-Crewet.
Vi meldte os på og aldrig har jeg været så hjemme som da! At se så mange andre være ligesindede, uanset aldersforskel og køn, var en velsignelse og en oase i en ørken af tæv og dårlige skoledage.
Manden der fik os drenge introduceret til dette tilbud var Steven, som vi havde fornøjelsen af, at have som vikar i et par timer om ugen i ny og næ.

Igennem de lækre nørdede lørdage fik jeg åbnet øjnene op for LARP, hvor vi som gruppe tog til Holbæk en gang om måneden og slaskede på andre med våben af skum og bambus.

Igennem de lækre nørdede lørdage fik jeg introduceret den vidunderlige (OG DYRE!) hobby af Warhammer. At sidde og bruge aftenenerne efter lektier på, at sidde og samle og male de sidste dele til din hær, så du kan være klar til at få klø af Jens' dværge igen igen på lørdag, var alligevel noget der gjorde det nemmere at gå i skole.

En stor tak skal lyde til Steven, Steffen, Milan, Jens og resten af crewet fra dengang. I gjorde en forskel for mig.
Den forskel forsøger jeg nu at gøre for andre børn, med samme behov som mig selv - at få lov til at nørde igennem og udleve sine drømme som monsterdræbere, sammen med en voksen og i et fællesskab af ligesindede.

Tak!

Mvh.
Jacques

Steven Poulsen

d. 05. mar. 2017 kl. 22:41

Jamen tak fordi du gad lege med :)
Fedt, at vi har skubbet dig i en retning, som gør, at du hjælper børn. Der er vel intet mål mere nobelt.

Milan har travlt med at være sømand på verdens have, men både Jens, Steffen og jeg leger stadig med dukker. Så hvis behovet er der, er jeg sikker på, at Jens' dværge stadig står klar til at uddele klø :)

jens watson

d. 06. mar. 2017 kl. 11:56

Det var så Jacques. :)
Jeg spiller stadig med mine dværge, så hvis du vil havde revanche, må du bare sige til.
Bor i Roskilde nu.

Steffen Jørgensen

d. 06. mar. 2017 kl. 16:23

Det var en hyggelig besked at læse. Godt at det giver mening for folk. Både i nuet og ti år efter :)

Log på

Forbliv logged på: Log på
Glemt password?
Ny bruger?
Login med Facebook