Forside > Online Forum > Forslag
Brugere Log på
Høng-Crewet

Projekter

Steven Poulsen

d. 24. sep. 2011 kl. 20:40

Josefine fremlagde til sidste bestyrelsesmøde, at hun godt kunne tænke sig, at man som bruger på denne side, kunne vise verden de projekter, man har gang i.
F.eks. da Denner og Rasmus byggede kogeøen kunne det have været fedt, hvis de efter hver byggesession lige tog nogle billeder, uploadede dem og skrev lidt tekst til, således at alle vi andre kunne se hvor seje de var, og kunne komme med rosende og opmuntrende digitale tilråb.
Nu hvor Jens også snakker om, at han vil lave de vilde projekter, når han kommer hjem til Danmark, så ville det ikke kun være fedt, at vi andre kunne følge med i hans projekter, men også en hjælp til Jens om at holde dampen oppe.

En god idé som jeg personligt støtter. Nu skal vi bare finde ud af, hvordan og hvorledes det skal fungere.

Denne tråd er en form for fælles design. Jeg starter lige med min egen idé til, hvordan sådan en funktionalitet kan tage sig ud, og så skal i ellers bare give den gas med kommentarer, idéer, ris og ros.
Inden et par uger har vi forhåbentlig ping-pong´et nok til, at jeg kan føre idéen ud i livet, og vi kan begynde at lægge vores projekter op :)

Husk: Denne tråd er kun til dette emne. Har du andre idéer, ros eller ris til hjemmesiden, så er der oprettet plads til det andre steder på vores forum :)


Jeg opretter et nyt menupunkt, der hedder Projekter.

Når man klikker på dette menupunkt, så kommer man til en side, hvor man kan se en liste over alle de oprettede projekter.

Her kan man så klikke på et eksisterende projekt, eller man kan, hvis man er Høng-Crewet medlem, oprette et nyt projet.

Klikker man på et eksisterende projekt åbner man en side for det projekt. På den side vil man først se alle de forskellige indlæg, som projektpersonen har lagt op.
For hvert indlæg kan kommentere, på samme måde som man kan kommentere på den enkelte nyhed på forsiden.
Eftersom jeg forestiller mig, at man kan uploade mere end ét billede for hvert indlæg, så tænker jeg, at man skal kunne bladre i billederne for hvert indlæg, således at siden ikke bliver alt for tung og alt for lang.
I bunden af projektet kan man kommentere på projektet som helhed.

Klikker man i stedet på "Opret nyt projekt", vil man komme til en anden side, hvor man kan indtaste alle de basale informationer om projektet. Her er mine tanker følgende:
- Navn på projektet
- Dato projektet startede
- Beskrivelse af projektet/idéen bag projektet
- Navne på projektdeltagere
Når man har udfyldt disse ting, så vil projektet være oprettet, og man vil så blive ført videre til projektets egen side (ligesom hvis man klikkede på et eksisterende projekt). Her kan man så, fordi man er projektets ejer, vælge at oprette et nyt indlæg.
Ved oprettelse af et nyt indlæg forestiller jeg mig, at man kan gøre følgende:
- Uploade billeder (som maksimalt må fylde 100k og ikke må være større end 800x600px)
- Skrive tekst (hvor man ligesom her på forummet kan tilføje smileys, links og citater)
Hvis man senere vil redigere i ens indlæg, så kan man gøre dette ved at trykke på "rediger indlæg" for hvert indlæg man har. Når man redigerer et indlæg kan man se alle billederne, som man individuelt kan vælge at sletter eller ændre rækkefølge på. Man kan endvidere rette i ens tekst. Når man har rettet/redigeret et indlæg vil det gamle indlæg blive markeret med en dato for, hvornår det sidst blev rettet i.
Man kan redigere selve projektet på selve måde (altså navn, beskrivelse osv.)

Steven Poulsen

d. 06. okt. 2014 kl. 12:42

Ok. Det kigger jeg lige på i aften.

Steffen Jørgensen

d. 06. okt. 2014 kl. 15:24

Jeg kan heller ikke slette billeder i en opdatering. Den siger, at det kræver at man er logget på - hvilket jeg allerede er

Steven Poulsen

d. 06. okt. 2014 kl. 20:51

Så skulle du gerne være i stand til det hele igen

Log på

Forbliv logged på: Log på
Glemt password?
Ny bruger?