Forside > Online Forum > Generelt
Brugere Log på
Høng-Crewet

Forum 2012

Steven Poulsen

d. 12. Jun. 2012 kl. 21:27


Citat: Forum 2012 arrangørerne

Kære lokalforening

Vi har netop lanceret hjemmesiden og åbnet tilmeldingen til dette års store rollespilsstævne; Forum 2012. Forum er et samlingspunkt for alle danske rollespillere og andre med fantasifulde og kreative interesser. Det er 3 dage med fuld fart på! Der vil være masser af rollespil, spændende debatter og oplæg, workshops turneringer, networkning, fest og auktion til fordel for Rollespilsdanmark.

Forum bliver afholdt d. 14-16. september 2012 på Midtfyns Fritidscenter i Ringe.

Læs mere på hjemmesiden: www.forum2012.dk eller Facebook: www.facebook.com/#!/BifrostForum2012


I fællesskab kan vi skabe et stærkere miljø!

Forum 2012 er med til at samle rollespillere fra hele landet og giver deltagerne chancen for at møde nye spændende mennesker, hygge og udveksle erfaringer og ideer. Det jeres forening går og laver, kan vise sig at inspirere mange andre rollespillere, og hvem ved, det kunne være, at gik I hen og blev en lille smule inspirerede selv? I sidste ende er målet med Forum at skabe et stærkere rollespils miljø i Danmark – med mere og bedre rollespil!


Forum 2012 er foreningernes Forum!

Det er deltagerne, der bestemmer indholdet på Forum. Vi vil nemlig gerne vide, hvad der foregår hos jer! Det behøver ikke være i form af et oplæg. I er meget velkomne til at komme og vise os lige netop jeres aktiviteter; hvad enten det er i form af et kostume-modeshow, en sværdbygningsworkshop, en brætspilsturnering, et hel-con live eller noget helt andet. I kan læse mere om årets program på hjemmesiden.


Auktionen – den direkte vej til at støtte det danske rollespilsmiljø!

Forumauktionen er jeres direkte vej til at støtte det danske rollespilsmiljø og derved også jer selv som forening. Pengene går til Bifrostpuljen, der støtter vores projekter, så vi sammen kan skabe bedre og mere rollespil. Hvis I, som forening eller enkeltpersoner, har lyst til at donere noget til auktionen, modtages alle bidrag med kyshånd! Send en mail til forum2012.auktion@gmail.com og læs mere om auktionen på vores hjemmeside.

Log på

Forbliv logged på: Log på
Glemt password?
Ny bruger?