Forside > Online Forum > Off Topic
Brugere Log på
Høng-Crewet

Ny kongres: Forum 08

Jonas Hedegaard

d. 11. Apr. 2008 kl. 23:01

Hej :) Jeg er blevet bedt om at poste følgende:

Forum08 til kamp for rollespil i Danmark!
Landsforeningen for Rollespil holder Forum08 d. 16.-18. maj. Forum er en konference med foredrag og kurser, en scenariemesse og et socialt arrangement for rollespillere fra hele landet. Mere information om Forum08 kan findes på forum.rollespil.dk

Rollespilspuljen!
Men det er ikke det hele! Forum08 er startskuddet til Landsforeningen for Rollespils Rollespilspulje. Alle landsforeningens medlemmer kan søge Rollespilspuljen om penge til projekter, der ellers har svært ved at få tilskud. Eksempler på projekter som Rollespilspuljen vil støtte er indkøb af et middelaldertelt til en forening, 10 orkmasker til en monstergruppe eller en rollespilsfestival. Bare det kommer rollespillere til gode! Og Forum08 kommer til at samle penge ind til puljen. Ethvert overskud fra Forum08 kommer til at gå direkte og ubeskåret til puljen. Ved at deltage på Forum08 møder du rollespillere fra hele landet, kan deltage i kurser – og støtter samtidig rollespil i Danmark.

Ansøgningsfrister til Rollespilspuljen
Ansøgningen til Rollespilspuljen åbnes officielt til Forum08, hvor et ansøgningsskema vil blive offentliggjort. Puljen har ansøgningsfrist to gange årligt. Første ansøgningsfrist er fredag d. 13. juni. Ansøgninger afleveret inden da, vil blive behandlet på bestyrelsesmødet søndag d. 22. juni, og ansøgere kan forvente at få svar i den følgende uge. Anden ansøgningsfrist er fredag d. 5. september. Ansøgninger afleveret inden anden frist vil blive behandlet lørdag d. 13. september.

Hvem kan få støtte? Til hvad? Hvor meget?
Alle medlemmer af Landsforeningens medlemsforeninger kan søge Rollespilspuljen om tilskud. Du behøver altså ikke sidde i bestyrelsen eller involvere din bestyrelse. Du skal bare være medlem af en af landsforeningens medlemsforeninger.

Rollespilspuljen prioriterer at støtte mindre arrangementer, hvor puljens tilskud kan gøre en forskel. Vi vil hellere støtte et scenarie, der ikke kan søge andre tilskud end et, der har et budget på flere hundrede tusinde og allerede søger andre fonde. Puljen vil prioritere varige indkøb. Vi vil hellere støtte indkøb af en monsterdragt end vi vil betale for pizzaer til arrangørmøder.

Rollespilspuljen kan søges om maksimalt 5.000 kr. Puljen vil forsøge at støtte så mange arrangementer som muligt.

Hvordan kan du hjælpe?
Forum08 har brug for din hjælp. Først og fremmest har vi brug for deltagere, der kommer og støtter Forum08 og Rollespilspuljen. Derudover er der flere ting du kan gøre.

Præsenter dit scenarie
Forum08 vil gerne være stedet, hvor man kan høre om kommende scenarier. Søndag middag, vil der være et par timer, hvor der holdes Scenariemesse. Du kan komme og stille en stand op, hvor du præsenterer dit kommende scenarie. Alle deltagerne vil så kunne gå rundt i ro og mag og tage en snak med arrangørerne af de forskellige scenarier.

Vi hjælper gerne med tryk af plakater, visitkort eller flyers. Hvis du skal arrangere et scenarie i løbet af året, så skriv til sekretariat@rollespil.dk og aftal at du kommer og præsenterer det!

Indtil videre har Søren Lyng Ebbehøj, Kasper Friis og Anders Rasmussen lovet, at de vil komme og fortælle om deres scenarie Bolvaerk. Det handler om krig og afmagt. Det er 20% Hollywood, 20% arthaus og 60% hemmeligt. I de følgende nyhedsbreve vil vi offentliggøre, flere scenarier, der kommer på Forum08.

Bliv sponsor!
Hvis du ejer et firma, så bliv sponsor for Rollespilspuljen og Forum08. Derved støtter du rollespilsmiljøet i Danmark! Du kan enten sponsorere med kontanter eller varer. Kontakt mortenbrondum@hotmail.com, der har været så venlig at stå for kontakt med sponsorer for Forum08 og Rollespilspuljen.

Bliv frivillig!
Til Forum08 skal der bruges frivillige. Både til at sidde i infobod og til praktisk arbejde og rengøring. Hvis du vil give en hånd, så skriv til sekretariat@rollespil.dk

Rettet d.2008-4-11 22:2:45 af Jonas Hedegaard

Log på

Forbliv logged på: Log på
Glemt password?
Ny bruger?