Forside > Projekter > Kong Durgans Miner: Privat fantasy turnering
Brugere Log på
Høng-Crewet

Kampe

Steffen Jørgensen

d. 29. jul. 2013 kl. 06:47

Her kan du skrive resultatet af dine kampe, og også meget gerne et lille kampreferat, hvis du føler for det.

Husk oplysninger om:
  • Spiller 1
  • Spiller 2
  • Hvem vandt/blev kampen uafgjort
  • Fik en eller begge spillere point for figurer(75% figurer og 50% af disse malet)

Mads Andersen

d. 16. okt. 2013 kl. 20:43

Rasmus og jeg spillede to meget brutale kampe i går:

Kamp 1:

Mission: Skoven

Rasmus fik første tur, og rykkede straks sine vanguard chaos hounds ned og stå nogle tommer foran mine center-enheder. Hans Slaanesh Prins (herefter SP) fløj op i midten af slagmarken for at gøre klar til ballade i næste tur. På den ene flanke rykkede en ildelugtende enhed Nurgle Ogres frem mod mine slaanesh krigere med skjolde. I min tur 1 angreb mine enheder hans hunde, der alle holdt og blev udryddet. Min Slaughterbrute angreb hans SP, men blev slået til plukfisk i den efterfølgende nærkamp. Jeg brugte dispel scroll da han forsøgte at kaste Cacaphonic Choir(Spell 6 i Slaanesh Lore), da den kunne ramme hele mit center.
I Rasmus' tur 2 angreb og udryddede hans Ogres mine slaanesh krigere,hvilket fik min chimera til at gå i panik og flygte. Hans SP kastede Cacaphonic Choir med 6 terninger, og dræbte min bsb og min chariot, og fire af mine nurgle krigere med sin skønsang. Mine Nurgle krigere og min sorceror flygtede derefter, og stoppede lige på kanten af bordet. I min tur 2 overvejede jeg seriøst at give op (selvom det ikke er noget jeg plejer at gøre), men da mine nurgle krigere med sorceror, og min chimera begge formåede at klare deres rally, besluttede jeg mig for i det mindste at forsøge at give Rasmus lidt modstand.
I Rasmus tur 3 fejler han et forsøg på at kaste Cacaphonic Choir, men hans SP, gorebeast chariot og chimera angriber alle min Nurgle Prins (herefter NP). NP tager i løbet af de næste ture nogle wounds, men formår at heale dem igen med soulfeeder (klarede 3 soulfeeds i kampen!) I min tur 3 angriber mine knights hans gorebeast chariot, for at hjælkpe min NP. Denne kamp fortsætter uden nævneværdige ændringer til tur 4,hvor Rasmus i min tur 4 får dræbt min sidste chaos knight, uden at hans chariot havde fået andet end en skramme (kun 1 wound henover 5 combat rounds!). Min NP havde dog heldigvis fået den brilliante idé at udfordre SP til duel, så det var på dette tidspunkt reelt kun Prinserne der kæmpede indbyrdes. Min chimera og mine nurgle krigere gjorde alt hvad de kunne for at undgå kontakt med fjenden, hvilket i høj grad frustrerede Rasmus' Ogres.
I Rasmus' tur 5 vandt min NP endelig over hans SP i duel, og som følge deraf flygtede hans gorebeast og hans chimera mod bordkanten, og blev jaget udover kanten af min NP og min chimera i min tur 5. Vi sluttede spillet i Rasmus' tur 6, da han kun havde sine Ogres tilbage, og de ikke var inden for rækkevidde af noget som helst.

Resultat: Mads vinder, og Mads stiller med malede figurer.

Rasmus' SP var den mest destruktive model i spillet, men min NP var "man of the match" da han formåede at nedkæmpe Rasmus' SP i duel og vinde mig en sejr, selvom det i tur 2 havde lignet et sikkert nederlag (kun min NP og mine knights flygtede ikke eller var døde). Kampen gik således meget op og ned for begge parter, og føltes derfor meget lige.




Redigeret d. 16. okt. 2013 kl. 21:03

Mads Andersen

d. 16. okt. 2013 kl. 21:01

Kamp 2:

Mission: Minen

Dette slag var et sandt blodbad, og en af de mest gensidigt brutale kampe jeg har spillet længe. Så mange enheder blev udryddet, eller flygtede og rallyede gentagne gange, at det er svært at gengive, men det er vel at forvente, når man har to nærkampshære over for hinanden i en smal bjergdal. I sidste ende havde Rasmus sin SP og sine Skullcrushers tilbage, mens jeg havde min NP, min bsb, 5 trolde og 4 knights. Kampen var utrolig tæt hele vejen igennem, og de ting der udgjorde udfaldet til sidst var, at jeg fik stoppet mine ridderes flugt i sidste tur, og at Rasmus' SP fejlede et sidste turs angreb på min bsb.

Resultat: Mads vinder, Mads stiller med malede figurer.

Det mest lige spil længe. Gennem hele kampen var det uvist til hvem sejren ville gå, og i sidste ende vandt jeg kun en kneben sejr.

Alt i alt var de to spil den bedste form for Warhammer man kan ønske sig: Vanvittigt tætte, med op og nedture for begge sider. Super sjovt!

Steven Poulsen

d. 17. okt. 2013 kl. 12:45

Tak for dine kamprapporter. Altid spændende læsning.
Interessant at i spillede så tæt, når man tænker over, hvordan det er gået jeres andre kampe i turneringen.

Steffen(Ogres) vs. Mads(Warriors of cheese)

Steffen(Ogres) vs. Dennis(Empire)

Ogres vs. Dværge - Blodbad!

Log på

Forbliv logged på: Log på
Glemt password?
Ny bruger?